Eksklusiv rekreation og rehabilitering på Mallorca d. 18.-24. maj 2025 – for alle.

For dig der har haft et alvorlig sygdomsforløb (f.eks. blodprop, kræft eller stress… )

Du kan få det bedre!

 

Få intensiv behandling med hypnoterapi på dette æstetiske, smukke sted på Mallorca samtidig med at du får ro i krop og sind med strik. Når din krop og dit sind er i ro, kan kroppens selvhelbredende kræfter bedst arbejde. Jannie Kildested er psykolog, specialist i psykoterapi og har arbejdet med hypnose i 20 år. Hun står for behandlingen med hypnoterapierne. Elsebeth Fjord Pedersen står for vejledning i strik. Hun har strikket siden hun var 6 år, har strikkebutikken Sart i Kbh og er uddannet i craft-psykologi.

 

Rekreation betyder at komme til kræfter igen. At genskabe det man har haft, eller få det optimale ud af den nye situation, man er endt i. For at få det godt efter en periode med fysisk sygdom, stress eller psykiske belastninger er det ikke nok blot at hvile.

 

 

Hypnoterapien (behandling under hypnose) hjælper dig ved at aktivere indre resurser, understøtte vækst og heling af din krop, afbalancere dit nervesystem og immunforsvar, og skabe nye nervebaner i hjernen. Folk der har prøvet hypnoterapi oplever det ofte som en gave – en meget behagelig tilstand som hjælper en videre på en blid og effektiv måde.  Så hvis du ikke har prøvet det før, kan du glæde dig! Og du vil måske blive overrasket over, hvor meget det kan gøre for dig. Der forskes meget i hypnoterapi og forskningen viser, at vi er i stand til gøre anden psykoterapi mere effektiv, når vi tilføjer hypnose og at vi kan påvirke kroppen via vores sind med hypnose.

 

 

Nyere forskning i craft-psykologi viser, at håndværk og forskellige former for håndarbejde (blandt andet strik), kan give bedring ved bl. a stresstilstande, psykisk lidelse, smerter og opmærksomhedsproblemer. Du kan lære bevidst at bruge håndarbejdet til at opnå ro og komme i flow – en tilstand af meningsfuld selvforglemmelse, der udløser god biokemi. For at opnå bedringen, er det vigtigt med struktur og at blive mødt og støttet ud fra de resurser man har.

 

Roen kan bl.a. komme af de repetitive bevægelser (som når katolikker sidder med deres rosenkrans, når man vugger et barn mv). Den kan også fremmes ved åndedrætsøvelser, rolig observation af arbejdet og bevægelser i arbejdet, ved at kombinere med tælle-øvelser og lignende. Det kan være en slags mindful strik med fokus på nuet. Her kan det være godt med noget helt enkelt. Der bliver skønt at sidde og nyde udsigten, trække vejret og strikke derudad:)

 

Flow handler om meningsfuld selvforglemmelse og kommer fra M. Csikszentmihalyis teori. (Se citat fra Anne Kirketerp nedenfor) At man bliver så opslugt af det, man arbejder med, at man glemmer tid og sted. Og det skønne ved denne tilstand er også, at der ikke er plads til bekymringstanker, man kan “klippe tanker” eller slå selvbevidstheden fra og opleve en boble af frihed. Ligesom opmærksomheden kan flyttes fra smerter mv. Det man arbejder med, skal være tilpas krævende for at det hverken bliver for kedeligt (og levner “bits” i opmærksomheden) eller for svært (så det føles stressende). Så derfor er det godt også at medbringe noget, der kræver fokus og er lidt udfordrende i forhold til dit niveau – og der er god mulighed for at få hjælp:)
Flow kan udløse virkelig god biokemi i hjernen, som du kan profitere af både under og efter arbejdet!

 

Her kommer lidt mere om flow, klippet fra Center for Craft og Sundheds hjemmeside.

FLOW er en psykisk tilstand af at være fuldstændig opslugt af en interessant proces, dvs. en tilstand af intenst engagement. Flow-oplevelser er kendetegnet af dimensionerne: forøget oplevelse af kontrol, fuldstændig koncentration, handling og bevidsthed forenes, tab af refleksiv selvbevidsthed, forvrænget tidsopfattelse, og autotel oplevelse (dvs. flow-oplevelsen bliver et mål i sig selv). Der er tre generelle betingelser, der skal være opfyldt for at kunne opleve dimensionerne: klare mål, balance mellem udfordringer og kompetencer, og umiddelbar feedback. Flow betegnes også som meningsfuld selvforglemmelse. Flow-teorien er grundlagt af M. Csikszentmihalyi. (Knoop & Kirketerp, kap. 3)

 

 

 

 

Modellerne og garnet her er fra PetiteKnit, Filcolana og Karen Noe Design. Du kan finde gratis strikkeopskrifter på bl.a. Filcolana og Drops.

Hvis du er nybegynder har bl. a. Spektakelstrik og PetiteKnit gode begynderopskrifter.

Det kan være alt fra smukke, dejlige, bløde karklude til opstart på en mere avanceret cardigan, afhængig af dit udgangspunkt og dit aktuelle helbred. Det anbefales at medbringe flere projekter til forskellige tidspunkter som man kan arbejde på afhængigt af energiniveau. Noget nemmere “selvkørende”, som man kan strikke på uden at skulle fokusere så meget og noget der kræver mere fordybelse.  Strik vil give sanserne velbehag (farver og struktur i garnet), dit sind ro og du kan opleve en flowtilstand. Dit nervesystem vil blive beroliget, og oplevelse af krav, bekymring og stress/ angst undertrykkes. Det er i den tilstand vores krop og sind bedst heler op. Se evt. denne video på Youtube  Psykolog Anne Kirketerp der forsker i craft-psykologi.

 

 

 

Praktiske ting:

Der vil være små oplæg undervejs på max 30 minutters varighed – bl.a. om hvad hypnose og hypnoterapi egentligt er. Hver dag vil der være behandling med gruppehypnoser (en formiddag og en eftermiddag eller aften) og 2 x 1 time, hvor der er mulighed for at få instruktion til strik. Hypnoserne bliver optaget og du får hele samlingen sendt til dig, så du kan lytte til dem hjemme bagefter.

Det er et fantastisk hus vi har lejet i Cala Figuera med den smukkeste udsigt over vandet. Vi har hyret en kok, som laver lækker mad til os til de fleste måltider. En eller to dage går vi måske på restaurant. Der bliver også tid til at tage en lur, til at gå en tur i det smukke område og nyde vejret og maden. Der er kun plads til 5-6 personer. Tilmelding senest den 12. april 2025.

Du kan selv tage dit strikketøj med, hvis du allerede er i gang. Hvis du ikke har strikket før kan vi hjælpe dig i gang og vejlede om mønster og garn.

Hvis du har et andet håndarbejde end strik, som du hellere vil dyrke, er du velkommen til at tage dette med.

 

Obs! vær opmærksom at du skal have en aktiv rejseforsikring.

 

 

 

 

 

 

 

Om os:

Jannie Kildested er 57 år og arbejder som psykolog i sin egen praksis og er specialist i psykoterapi. Hun har i mange år undervist andre psykologer i at bruge hypnose. Hun arbejder hver dag med psykoterapi og hypnose. Hendes fortælling om sit arbejde: “Jeg er dybt fascineret af sammenhænge mellem krop og sind, og hvor meget vi er i stand til at påvirke vores krop af sindets vej. Hypnoterapi er fantastisk at bruge som redskab til dette. Jeg kender ikke noget mere effektivt på trods af mange forskellige efteruddannelser”.

 

Elsebeth Fjord Pedersen er 48 år og  har en baggrund i undervisning og forskning (hun er lærer og cand. pæd. i pædagogisk sociologi), men skiftede spor efter et sygdomsforløb med stress. Her var håndarbejdet hendes bedste ”terapi”, både håndstrik og strik på maskine. Hun startede den lille virksomhed Sart strik på Amagerbrogade. Elsebeth har desuden selv gennemgået et kræftforløb.

 

David Dicandi er 51 år, er førtidspensionist og lever et godt liv med MS – en diagnose han fik for 6 år siden. David står for det praktiske inden og i ugens løb. Han vil desuden inspirere med sin egen historie.

 

Vi har alle tre tavshedspligt.